Gershøj Landhandel

Det cirkulære lokalsamfund

I Gershøj vil vi skabe rammer og aktiviteter for et cirkulært lokalsamfund.

Vi vil bygge en landhandel med udsigt til markerne og Roskilde Fjord. Det skal være et sted at samles om det, der gør Gershøj og omegn unikt: De lokale råvarer og det særlige fællesskab. Og det skal være et sted, der viser vejen for en fremtid i harmoni med natur, klima, hinanden og os selv.

Vi har samlet de lokale kræfter i Gershøj Foreningen 111, som har til formål at udvikle vores landhandel med fokus på et attraktivt og bæredygtigt liv på landet.
Foreningen har indgået aftale med Lejre Kommune om leje af Gershøjvej 111
I Gershøj har vi stolte traditioner for at forene os i fællesskaber i og omkring havnen, kroen, Bylauget, Børneklubben, Seniorklubben, med Fritidsfiskerne, Strandjægerne og mange andre foreninger. 
Vi ser os selv som et grønt og dynamisk samfund med endnu flere muligheder – og evner for at gøre en forskel. Byen beviser gang på gang at de mange lokale ildsjæle besidder en betydelig idérigdom og solid eksekveringskraft. Flere af projektets nøglepersoner er nuværende eller tidligere selvstændige erhvervsdrivende, der har mangeartede erfaringer med at drive virksomhed. Omkring dem samler der sig en bred skare, som tilsammen udgør en stærk flok der har formået at gennemfører og eksekverer veltilrettelagte projekter, bl.a. Vildt Vandværk, bevaringen af Gershøj Kro og etablering af Gershøj Saunalaug. 
I Gershøj vil vi skabe rammer og aktiviteter for et cirkulært lokalsamfund med flere konkrete mål. Vi vil rejse Gershøj Landhandel i hjertet af Gershøj. Her skal vi kunne handle, mødes og arbejde lokalt.
Vores mål er at renoverer og opføre et smukt byggeri i synk med lokaliteten og stedets historie. Vi vil give byens borgere og de andre landsbyer i omegnen et fælles samlingspunkt, som bygger på en bæredygtig og helhedsorienteret tænkning, hvor vi vil involverer og aktiverer hele lokalsamfundet.
Gershøj har rammerne, ressourcerne og mulighederne med sit landsbysamfund samt opland med masser af liv, havne, landbrugsland og fjorde.